Her er en historie fra mit eget hjem, min proces startede da jeg begyndte på uddannelsen som Feng Shui konsulent hos Karin Jensen fra fengshui.dk. I det følgende vil jeg fortælle om de tiltag, vi har lavet i de 3 livsområder, som især har været vigtige for vores familie at få fokus på.
De 3 livsområder er:
Livsområde 5, som omhandler helbred og balance.
Område 5 er centrum i bagua og har jordelementet tilknyttet
Livsområde 6: Området for hjælpsomme venner og lederskab
Livsområde 7: Området for leg, kreativitet og økonomi.
Både område 6 og 7 har metalelementet tilknyttet.
Livsområde 5 – Helbred og ballance
Min kæreste Lars har de sidste 34 år døjet rigtigt meget med både astma og allergi. Hans lunge kapacitet har været nedsat med 22%. Derudover kom han i 2006 til skade med sin skulder via hans job som elektriker. Han havde stadig mange smerter i kroppen, da vi startede processen, og bl.a. derfor var helbredsområdet et vigtigt område at få gjort noget ved.
Område 5 ligger i centrum, og i vores tilfælde er det der, hvor spisepladsen er. Huset er et stort åbent køkken / alrum / stue, som vi har total renoveret i 2014.
Min ide var, at vi malede bordet gult/beige, da den gule farve ville give ekstra meget “jord” i livsområde 5, og den har en ret god effekt på nærvær, kommunikation og hygge, som også repræsenteres rundt om et spisebord.
Den sorte Skænk bag bordet har irriteret mig i mange år. Den var fyldt med ting, vi ikke brugte, så den blev tømt, og skiftet ud med metalreolen, som stod ovre ved køkkenet før. Der lå så meget støv og hundehår bag skænken, da vi trak den ud fra væggen. Jeg er sikker på at det, at den kom ud, og støvet kom væk, har haft en positiv indvirkning på Lars`s astma. Samt det har gjort at bagvæggen er blevet mere let at se på, samt nemmere at holde ren.
Lampen er også skiftet, da vi havde brug for mere ro på området samt lyset er meget mere behageligt til rummet og farverne er mere jordagtig.
Forslag: sæt keramik, blomster/planter og evt. frugter på bordet. Samt at skind i stolene, der giver følelsen af jord og sundhed. Man kunne også ligge et blødt tæppe under spisebordet, men af hensyn til vores søde hund, og Lars ’s allergi ville dette desværre ikke være en mulighed.
Resultat: Vi har stort set ikke været syge efter tiltagene, og er indtil videre forskånet for Corona. Lars ´s allergi/astma er efter ca. 4 måneder stort set væk, og perioden marts-august plejer at være hans højsæson. Han er begyndt at træne, for hans skader i kroppen, så det bliver også langsomt bedre. Det er selvfølgelig ikke kun bordets farve, men også indstillingen der er vendt, samt han er begyndt at gøre mere selv, for at afhjælpe skaderne. Men uanset hvad, så er kombinationen rigtig god. Det er vigtigt for mig, at man i processen også får kigget på, hvor problemet kan ligge, og om der er noget man selv kan gøre. Det at man blot læner sig tilbage og tror at Feng Shui kan løse alle problemer, det er desværre ikke tilfældet. Feng Shui giver helt klart en fantastik mulighed for at arbejde med problemet og få ting til at lykkedes.
Den lyserøde lampe er skiftet ud med en ny lampe i en jordfarve, som giver mere ro til området, da lyset er mere afdæmpet og hyggeligt.
Venners reaktion er helt klart at det hele er blevet mere let at se på og de elsker at sidde og hygge om det gule bord.
Livsområde 6 Ledelse/hjælpsomme venner
+7 Leg/kreativitet/indtægt/økonomi
Vores soveværelse var meget hvidt i hvidt. Jeg har altid gerne ville have en guldvæg, men da vi står og måske skal bygge om, ville det være dumt at gøre for meget ved soveværelset. Jeg fandt en maling, som hedder golden kobber fra Silvan. Den er helt perfekt, da den skifter farver afhængig af lyset. Så fra en side er den kobber, og fra en anden vinkel bliver den mere brunt med rosa skær, hvilket passer perfekt til metalområdet.
Sengeskufferne er fjernet, da det er bedst, at man ikke sover ovenpå alt muligt rod. Alle skabe er sorteret og ryddet, så vi kun har det tøj tilbage, vi bruger og holder af. Vi har altid haft en sund økonomi, men i de her tider er det jo godt, at økonomien forbliver sund, og vores drøm er at bygge ud, så det kræver lidt ekstra valuta.
Vi har begge stadig vores faste job her i Coronatiden og arbejder hjemmefra, jeg starter på jobbet igen 11. maj 2020 og Lars ´s opstart er endnu ikke afgjort.
Forslag: Når vi bygger om kommer der et walkin closet, og vi får vinduer ud til terrassen, der hvor skabene er i dag. Det vil give endnu mere ro på soveværelset, og knap så mange ting derinde. Puder og sengetæppe kan skiftes i forhold til årstiderne eller smag og behag.
Resultat: Efter vi havde malet væggen midt under Corona, satte vi vores ombygning i bero, da vi havde omlagt vores lån, men langtfra havde nok penge til hele projektet, men pludselig ringede et nært familiemedlem og sagde at de havde lånt for mange penge til deres ombygning, så vi kunne låne pengene af dem uden at skulle betale dem tilbage på et bestemt tidspunkt, eller til en høj rente. Det har nu gjort at vores ombygnings-projekt er blevet til en mulighed så vi er gået i gang med at få byggetilladelse osv.
Alle livsretninger i vores hjem har været gennemgået og afprøvet, efter Feng Shui principper, med fantastiske resultater.
Det har været en livsrejse, og jeg er meget stolt og glad over at jeg i dag kan kalde mig Feng Shui konsulent, hvor jeg nu selv tilbyder at hjælpe andre via mit firma suii.dk.
Jeg håber, min fortælling har vagt din nysgerrighed i forhold til, hvad Feng Shui kan hjælpe dig med, og har du fået lyst til at få dit hjem til at arbejde for dig, kan du booke en konsultation her.
Med venlig hilsen
Suii
Trine Frydensberg Rasmussen